
Mit navn er Karina S. Jensen, og jeg er 32 år gammel.
Jeg er uddannet Dyretelepatør ved Ditte Young i December 2021.
Og jeg har haft den store ære at være Ditte Young Konsulent fra d. 1/10-22 til d. 28/2-24 hvor jeg valgte at sige at nu var det atter tid for mig at gøre det jeg elsker, på egen hånd.
Sikke en fantastisk rejse det har været at nå dertil hvor jeg er i dag. Og jeg kan slet ikke vente med at se hvad fremtiden bringer for mig og alle de kære dyr.
Jeg bor i Uldum sammen med min kæreste og vores to hunde. Derudover har jeg nu kun én hest, Mökkur.
Min soulmate, Lamingo, ham I kan se på forsiden, måtte desværre alt for tidligt på de evige græsmarker.
Jeg er oprindeligt uddannet social og sundhedshjælper. Næsten uddannet bygningsmaler (men pga. en skade i nakken været nød til at indse at det ikke kunne lade sig gøre i længden). Og så har jeg arbejdet nogle år på et lastvogns værksted.
Nu lever jeg af dette fantastiske arbejde med dyrene og jer, deres mennesker, som må siges at være mit hjertes drømmejob.
Ved siden af er jeg begyndt at arbejde som nattevagt i hjemmeplejen. Derfor tilbyder jeg nu kun sessioner i lige uger.
Lige siden jeg var helt lille har dyr altid haft en helt speciel plads i mit hjerte og enorm stor betydning for mit liv. Jeg er vokset op blandt en masse dyr, først og fremmest heste, hunde og katte. Men også køer, grise, høns, påfugle, kaniner, marsvin, hamstere, akvariefisk, en vaskebjørn, en kamæleon og en skægagame. Så ja, lidt af hvert.
Og sikkert som så mange andre har jeg altid haft nemmere ved at omgås med dyr end mennesker.
Dyr har for mig altid været mit “safe space” hvor jeg kan få lov til at være den jeg er, uden at blive dømt af dem for hverken det ene eller det andet.
Dyr er i min optik de bedste og reneste skabninger på denne jord og der er nærmest ikke grænser for hvad jeg vil gøre for dem.
Dyr kan, og er bare så meget mere end hvad mange mennesker går rundt og tror. Dyr kommer som oftest med deres hjerte forrest og de ønsker alle alt det bedste.
De fleste dyr gør hvad de kan for at lære deres mennesker om hvordan de kan få et bedre liv ved at finde ind til kernen af dem selv og dyrene hjælper os ofte med at udvikle sider af os selv som vi ellers ikke ville være kommet i kontakt med på samme måde uden dem.
Vi kan med andre ord lære rigtig meget af vores dyr. Og ikke mindst, sammen med vores dyr.
Da det først gik op for mig, kunne jeg ikke andet end at bukke mig taknemmeligt over alle de dyr der, på både godt og ondt, har været med til at gøre mig til den jeg er i dag.
For den jeg er i dag, er bestemt en anden end den jeg var for bare 10 år siden. Og det har dyrene omkring mig absolut haft en meget stor rolle i, og jeg er dem evigt taknemmelig og benovet over deres visdom, kærlighed og ikke mindst tålmodighed.
Og eftersom du er landet her på min hjemmeside så antager jeg at dit dyr også betyder noget helt specielt for dig.
Så jeg håber jeg kan hjælpe dig og dit dyr til at opnå endnu større samhørighed og forståelse for hinanden. Jeg vil i hvert fald gøre mit allerbedste for at være en ren kanal mellem dit dyr og dig.
At blive uddannet Dyretelepatør ved Ditte Young var kun begyndelsen!
Jeg er også blevet uddannet Reiki Healer, til både mennesker og dyr.
Uddannet Kranio-sakral terapeut d. 16/3-2024 til heste. Men teorien er den samme til heste, hunde, katte og mennesker, vi er i vid udstrækning bygget ens.
Derudover blev jeg d. 28/5-2025 uddannet Certificeret Hestemassør ved Center for Dyreterapi.
Alt dette gør at jeg kan arbejde med jeres dyr mere holistisk end nogensinde før, hvilket jeg er enormt stolt af.
Hvad fremtiden ellers bringer af uddannelser ved jeg ikke. Det vil tiden vise, men én ting ved jeg.
Og det er, at jeg virkelig brænder for at hjælpe dyrene. Hjælpe dem til at få det bedste ud af deres liv, sammen med os mennesker. Og ja derved forhåbentlig også, det bedste liv for os mennesker, sammen med vores dyr. Og på den måde, går det hele op i en højere enhed for mig.